Page 2 - Krigens og fredens dilemma tale 2004

Så freden i krigen mod terrorister går gennem dialog, forhandling og aftale med terroristerne. Og det har den altid gjort. F.eks. Vietnam, Nicaragua og Sydafrika
Nationalt
Politikere vælges eller kåres af befolkningen i de enkelte lande. Dilemmaet er her at valgkampe udføres i krigens paradigme.
Det handler for de folkevalgte om at vinde en afstemning, at få magt. Det appellerer til skabelse af helte og fjender. Derfor ser vi, at politikere bliver folkevalgte og får magt ved at etablere fjender og gennem dæmonisering af fjenderne skabe mulighed for heltescenarier. For blot at nævne 3 eksempler:
- Sharon, der er kommet til magten ved at dæmonisere fjenden og skabe angst og helte gennem bevidste provokationer
- Bushvedatsættehårdtmodhårdt,foratundertrykke mangfoldigheden og forståelsen af det anderledes
- Putin ved at genstarte krigen i Tjetjenien. Som vælgere i et demokrati har vi alle et ansvar.
Lige nu hjælper modige amerikanske journalister og civilsamfundet politikerne med at sætte freden på dagsordenen. Massekommunikationen sammenholdt med modet til at offentliggøre krigens umenneskelige ansigt, gør at politikere må se nederlaget i øjnene, uanset militære sejre og vi håber på at fredens paradigme kommer på dagsordenen.
Dæmoniseringen af fjenden viser sig nu i den mest nedværdigende behandling af mennesker, hvis lidelser umiddelbart kalder på vor medfølelse. Derfor lykkes dæmoniseringen af fjenden ikke – fjenden træder frem som mennesker - og uden fjende må krigen ophøre.
© Steen Clausen - steen@diapraxis.dk Garamond 16, 1.2 - 2 - B5 (17,6 x 25) - 1.3 - 4