Page 48 - Kapitel 7 Ledelse af processer i fællesskaber
P. 48
Mægling gennem ledelse af dialoger i fællesskabet
Når dialogen og fællesskabet bliver indfaldsvinklen i mæglingsprocessen, ændrer tredjepartens rolle sig. Der er nu ikke længere tale om parter, men mere tale om mennesker i en gruppe – i et fællesskab - som enten er i krise – i konflikt – eller som ønsker en forandring eller udvikling af deres samarbejde eller måde at fungere sammen på. Derfor må definitionen af mægling også ændre sig. Fokus flytter sig fra parternes individualitet over til fællesskabet og relationerne mellem konfliktens hovedpersoner.1
Definition
Konfliktmægling er en proces, hvor mægleren hjælper de konfliktende hovedper- soner med at ændre deres relation fra det negative og destruktive til det posi- tive og konstruktive.
De diskuterer og udforsker forskellige emner og muligheder for løsning.
Mæglerens konfliktsyn
Mægleren ser konflikten som en krise i det menneskelige fællesskab og understøtter muligheder for at transformere og forvandle konflikten. Mægleren arbejder med at myndiggøre og skabe muligheder for en gensidig anerkendelse mellem konfliktens hovedpersoner.
Dette dobbelte mål er vigtigt for mægleren.
Mægleren arbejder med
Mægleren ser på fakta, følelser, interesser og behov, men ser det i sammenhæng med krisen i det konkrete fællesskab og de konkrete relationer, som konflikten udspilles i.
Mægleren fokuserer også på fællesskabets indlejring i samfund, kultur og natur. Han tager højde for, at konfliktens hovedpersoner og fællesskabet er indlejret i de
44