Page 17 - Steen tekster 1

1) Jeg-i-mig
Det første opmærksomhedsfelt. Udgangspunktet inden for mine egne græn- ser. Jeg ser verden som en bekræftelse af mine egne mentale modeller og strukturer.I virkeligheden ser vi måske ikke så meget andet end det, som vi ved i forvejen! Scharmer kalder det downloading. Intet nyt trænger ind.
”Vi kalder disse indprogrammerede svar for kognition på mikroniveauet, samtale vaner på mesoniveauet, standardpraksis inden for inden for samfundsskabte institutioner og offentligt bureaukrati på samfunds- mundo niveauet. Men det er i bund og grund det samme fænomen på hvert eneste niveau: et fænomen, der begrænser ens reaktion til vaner og rutiner, som fortidens erfaringer har indprogrammeret i ens erindring. ” s. 340.
2) Jeg-i-det
Det andet opmærksomhedsfelt. Udgangspunktet for min opmærksomhed er på grænsen mellem den betragtende og det betragtede. Jeg ser verden udefra – som et sæt ydre objekter. (“Sandheden er situeret i et perspektiv” Bruner)
Adaptive systemer. Faktuel lytning, at åbne sig for virkelige data omkring sig, debat.
På alle niveauer er det fælles træk: systemets evne til at tilpasse sig ændringer i omgivelserne. (Luhmanns teori betragtes af Scharmer som en felt 2-metode.)
”De to vigtigste forskelle mellem ’presencing’ og autopoietisk teori er, at a) ’presencing’-teorien integrerer alle niveauer og alle fire metaprocesser, mens den autopoietiske metode hidtil har betragtet dem separat, og b) ’ presen- cing’ tager alle udviklingsforløb på tværs af alle opmærksomhedsfelter (felt 1-4) i betragtning, mens autopoietiske teorier betragter verden ud fra en begrænset vinkel og struktur (felt 2), som er uforandret gennem hele udvik- lingsforløbet.” s. 342.
13