Page 213 - Fredsveje Praktikerens håndbog 22092021
P. 213
8. Diapraxis grundlag 2006 | 205
følelse. Mennesker inkluderes i dette fællesskab, me- dens marginalise- ringen let bliver en ekskludering. Måske er det ikke tilfældigt, at mennesker i genne- morganiserede samfund individualiseres og fjerner sig fra naturlige fællesskaber, hvorved en række følgesyg- domme som stress, rodløshed og ansvarsløshed ud- folder sig.
Psykologiens genstand er dermed ikke en forudsat person- lighed løsrevet fra situationen, men netop personen i sin be- stemte livssammenhæng (personen-i-sammenhængen) (side 17).
Mennesket må forstås ikke blot i sin person og per- sonlighed, men i høj grad som produkt af de sociale sammenhænge, som det udfolder sig i og med. Det er livssituationen og livssammenhængen, som denne del af psykologien lukker op for at forstå.
Her flyttes fokus også til relationen mellem perso- nerne, de sociale forhold og materielle omgivelser. Psykologien forlader også det mere objektive stadium og må gå aktivt handlende ud sammen med de men- nesker og de fællesskaber, som mennesker lever med. Derved får etiske spørgsmål en mere central betyd- ning – fordi jeg med viden og erfaring går ind i andres fællesskaber og arbejder direkte med mennesker.
Jeg vender mig derfor til K.E. Løgstrup. Susanne Balle har på fremragende måde beskrevet den etiske grund- holdning som den danske filosof K.E. Løgstrup lægger for dagen. Jeg citerer følgende fra Susanne Balle: Løgstrup og den etiske fordring:
