Page 39 - Steen tekster 1

skaber og være en del af fællesskaber. Så den dialogiske filosofi er den ide og drivkraft i mennesket, som er helheden, og som mennesket søger at realisere sig i.
Når jeg siger, at mennesket har drivkraften i sig betyder det netop, at den ikke skal dirigeres eller påduttes ind i mennesket. Det er en iboende kraft i mennesket Derfor handler det mere om, at at skabe forudsætninger for den frihed, og dermed en frihed til at være befriet i verden, således at den iboende kraft kan udfolde sig. Det gælder når vi taler om mennesker og mennesker sammen.
Den samme kraft kan overføres til organisationer, hvor friheden kan slippes løs. Og andre kan lade den være løs. Ikke ud fra behovs tilfredsstillelse, men ud fra en respekt og kærlighed til mennesker og livet.
Kontakt i helheden - og om vold
Volden kan ses som en ekstrem form for kontakt, en særlig måde at forbinde sig med og i helheder på. Helheden er der i forvejen, som mennesket søger ind i. Det kan realisere denne helhed voldeligt eller dialogisk.
Jeg ved godt, at det er en dramatisk sætning, som legaliserer volden. Jeg tror det er nødvendigt at sondre mellem forskellige former for vold. Volden er jo iboende livet. Vi får kød ved at slå dyr ihjel og vi tager fra naturens frodighed, når vi spiser og drik- ker. Også som vegetarer.
Der er den vold, som er forbundet med grådighed og griskhed, og undertrykkelse af andre mennesker og naturen. Derfor bliver vi nød til at se volden, ikke blot ved at se på handlingen, men ved at se på intentionen bag volden. Det giver en lang række udfordringer, som kan være interessant at udforske.
Det vil udviklende at skrive og undervise i dette stof. Det er jo energier, som er tæt forbundet med den ny fysik og store fysiske navne, som Nils Bohr, David Bohm, Svend Heiselberg og Albert Einstein. Det må være der, vi forbinder os og sætter en ny dagsorden for samfunds og fællesskabers udvikling.
Energier som kaldes kvanter osv. i den fysiske verden og som kan sammenlignes med mange åndelige universer. Ikke de religiøse, som manifesterer sig som autoritet på moralens område og som arbejder i magtstrukturer. Nej, det er snarere de lidenska- belige dele af religionerne. Det mystiske og inderlige moment, som vi skal have fat i.
35