Page 19 - Om identitet og fællesskab 2007
P. 19

   To dagbogsnotater
15.september 2001
Et perspektiv på livet og døden
Inspiration fra læsning af Tolstoys bekendelser. Det er jo rigtigt at når vi snakker om livet, som det er mellem skabelse og død, og vi ser på det resultat, som kommer ud af det, ja, så ender det med destruktion og forglemmelse. Så resultatet i den målestok er ligegyldig, betydningsløst.
Så skal livet have mening, er vi nødt til at se på livet, som noget i sig selv, som en proces, en bevægelse, som inspireres af lysten til at leve. På samme måde som blomsten og dyret fødes, udvikles og dør. Energien bag dette liv er utrolig stærk, som planten, der bryder gennem asfalten, eller de mange frø som spredes og blot nogle få overlever. Det er naturens princip og realitet. Derfor kan et perspektiv være, og er vel nærmest en konsekvens af livet som proces, at vi tager livet til os i sin helhed. De forskellige folk, på jorden og deres livsbetingelser, sådan som det er nu, egentlig en fiktion, for der er hele tiden bevægelse, der fødes og der døs. Men også tager fortiden, som vi kommer af, og fremtiden som vi går til, med i vores udgangspunkt for at se på menneskets liv på jorden.
Derved når vi indtil en kerne omkring menneskeheden, som gør livet som det virkelige og fastholder det, frem
for at tage udgangspunkt i det enkelte livs begyndelse og afslutning, som på en måde er det meningsløse. Derfor nyt fokus, der gør hvert enkelt liv til det meningsfulde.
I stedet for skabelse - liv - død, tage udgangspunkt i livet, sådan at livet udfolder sig i de enkelte skabelser, liv og død, medens selve livs processen, der skaber dette ligger helt ud over dette og giver en ny forståelse af sammenhænge, selvfølgelig samtidig med at vi forholder os til hinanden. Vi er en del af hinandens virkelighed, i den skabelses fase, hvor vi er sammen.
Men det betyder at vi må opgive resultat søgningen som meningsløs, og som et mål for livet. Konkurrencen er der selvfølgelig som en del af en overlevelsesmekanisme, men det er en helt andet snak, for den foregår på livets betingelser og ikke på kunstigt skabte materielle betingelser. Men selvfølgelig er dette felt svært, for det kan være svært at skelne, og hvem skal skelne?
 ​Identitet og fællesskab side ​19

























































































   17   18   19   20   21