Page 4 - Om identitet og fællesskab 2007
P. 4
Når jeg tager farve og temperatur efter dig, så lever jeg og er.
Ser vi det lidt fra oven så kan vi tale om vores kommunikation,
fordi vi fejlagtigt tror at vi er til forud for kommunikationen,
medens vi i virkeligheden bliver til gennem vor fælles tilstedeværelse og kommunikation.
Vores praksis, fordi vi fejlagtigt tror at vi er selvstændigt handlende væsener som laver aftaler og gør noget sammen, medens vi i virkeligheden gør noget sammen gennem vor fælles tilstedeværelse og gør de ting vi gør, fordi vi er sammen.
Vores intention , fordi vi fejlagtigt tror, at vi selv er herre over vore tanker, følelser og det som ligger bagved og derfor selv bestemmer vore opfattelser af os selv og hinanden, medens vore tanker, følelser og det som ligger bagved i virkeligheden fødes af vor fælles tilstedeværelse med hinanden og med naturen og de åndelige væsener.
Man kan også sige, at vi er hinandens skæbne.
Hilser vi mildt, venligt, kærligt og respektfuld på vore omgivelser sætter vi folk fri til at føle det samme og omvendt, ja så hjælper vi til med at undertrykke og bure inde.
Vi er dybt afhængige af, hvem som inkluderer mig, og hvem som ekskluderer mig.
Men begge former er fællesskaber, som jeg er dybt afhængig af, og som jeg lever med og i – og på grænsen af.
Identitet og fællesskab side 4