Page 22 - Magt og Magte
P. 22

 6. Intet er umuligt for Herren
Job svarede Herren:
Nu ved jeg, at du formår alt,
intet, du har besluttet, er umuligt for dig.
Hvem er det, der uden kundskab tilslører det, du har bestemt? Jeg har talt om noget, jeg ikke forstod,
om ting, der var for underfulde til, at jeg kunne vide besked. Jobs Bog kapitel 42, vers 1-3
7. Ham, der giver mig kraft
Alt formår jeg i ham, der giver mig kraft.
Paulus’ Brev til Filipperne kapitel 4, vers 13
8. Jeg styrker dig
Frygt ikke, for jeg er med dig, fortvivl ikke, for jeg er din Gud. Jeg styrker dig og hjælper dig, min sejrrige hånd holder dig fast. Esajas’ Bog kapitel 41, vers 10
9. Al magt i himlen og på jorden
Og Jesus kom hen og talte til dem og sagde: »Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.«
Matthæusevangeliet kapitel 28, vers 18-20
10. Magten er hans i al evighed
Og når I må lide her en kort tid, vil al nådes Gud, som har kaldet jer til sin evige herlighed ved Kristus Jesus, selv udruste, støtte, styrke, grundfæste jer. Magten er hans i al evighed! Amen. Peters Første brev kapitel 5, vers 10-1
Og endelig fadervor:
“For dit er riget og magten og æren i evighed!”

















































































   20   21   22   23   24