Page 29 - Magt og Magte

Med lov skal land bygges,
(Et udpluk fra fortalen til Jyske lov fra 1241)
1. menvilleenhvernøjesmedsitegetogladeandre nyde samme ret, da behøvede man ikke nogen lov.
2. Varderikkelovilandet,dahavdedenmest,som kunne tilegne sig mest. Derfor skal loven gøres efter alles tarv, at retsindige og fredsommelige og sagesløse kan nyde deres fred, og uretfærdige og onde kan ræddes for det, der er skrevet i loven, og derfor ikke tør fuldbyrde den ondskab, som de har i sinde.
3. Lovenskaltilgodeseærenogretfærdigheden,den skal være tålelig, efter landets sædvane, passende og nyttig og tydelig, så at alle kan
vide og forstå, hvad loven siger.
4. Deterkongensoglandetshøvdingersopgaveatovervågedommeoggøreretogfrelse
dem, der tvinges med uret, såsom enker og værgeløse børn, pilgrimme og udlændinge og fattige - dem overgår der tiest uret - og ikke lade slette mennesker, der ikke vil forbedre sig, leve i sit land;
Løgstrup: Den etiske fordring 1956
Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker, en lede man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej. s.25
vi er hinandens verden og hinandens skæbne. s.25
Ansvaret for den anden kan aldrig bestå i at overtage hans eget ansvar. s.39
I demokratiet bliver nemlig den enkelte borger i en vis forstand medansvarlig for, hvordan det samfund og folk regeres, som han selv tilhører – og altså også medskyldig i alle de misforhold og i al den nød, som medborgere og landsmænd kommer ud i ved mangelfuldt eller dårligt styre. For at sige det tilspidset, det politiske ansvar består i at være medansvarlig for andres handlinger, nemlig de styrendes. s.61
Men er magten da ikke de styrendes og ikke den enkelte borgers? Jo, i det før-demokratiske samfund! Men ikke i det demokratiske. Det er netop demokratisk, fordi vi alle har del i magten – i kraft af tanken om folkesuveræniteten, der ligger til grund for demokratiet og som bestemmer vor forståelse i dag af det politiske ansvar og dets problemer. De styrendes handlinger er i en vis forstand den enkelte borgers, thi med folkesuveræniteten har han del i den magt, i kraft af hvilken de handlinger øves. s.61
I vort kapitalistiske samfund forholder alt sig anderledes. I det giver rigdom magt – og giver en privat magt til at udnytte og undertrykke medborgere. Derfor er det ikke sværmeri at kæmpe for økonomisk og social lighed. Det giver tværtimod god mening, netop fordi den magt, som det ene menneske får over det andet i kraft af økonomisk overlegenhed, ikke er en offentlig, men en privat. Ja, det giver ikke alene god mening, men er ifølge sagens natur ligefrem nødvendigt. Sagen er nemlig den, at i vor kapitalistiske tidsalder er samfundet indrettet på en sådan måde, at man regner