Page 49 - Bogen Torsvang - En landsby i Hillerød

Yrsa Nielsen fortæller: Købmandsforretningen Torsvang havde næsten alt, hvad vi skulle bruge. Der blev åbnet ved 7-tiden, og det første, der kom, var brød fra bager Budde. Indenfor til venstre var en gammeldags kaffemølle. Om vinteren blev der fyret op i butikkens kakkelovn. Det var godt, hvis man skulle købe sirup. Den stod i en dunk ved ovnen så det var lettere at hælde ud. Spegepølserne hang oppe bagved sammen med det røgede flæsk. På disken stod leverpostejen med et ovalt låg over, så fluerne ikke sad for meget i postejen. Alle varer blev vejet af i papirsposer, hvide eller brune. Foran disken hang en lang glasdisk med lås på. Deri var fingerbøl, tråd, synåle, lynlåse og knapper. Der hang også sutsko i alle farver og størrelse med såler af dæk. I et hjørne af forretningen havde købmanden foder til høns. I bagbutikken var en beholder på væggen med petroleum, som man pumpede fra. Det var muligt at få "skrevet" til næste uge, men det var ikke altid, at regningen kunne betales fuldt ud. Lokalhistorisk medlemsblad 2007/1.
Købmandsbutikken bliver til kollektiv
Det blev tømrermester Henrik Kryger, som i 1979 købte den gamle købmandsbutik fra den ældste af købmandssøstrene. Et såkaldt stråmandskollektiv med Henrik som tinglyst husejer og de øvrige fire beboere betalte hver en andel af de samlede udgifter. Henrik fortæller, at det egentlig var hans far, som havde en gammel drøm om at blive købmand og drive en købmandsbutik. Heldigvis både for Henrik og hans far fik Henrik overbevist ham om, at tiden var løbet fra de små købmandsbutikker, der økonomisk blev trængt af supermarkederne i byen. Købmandsbutikken blev derfor inddraget til beboelse, den gamle købmandsdisk afsyret og udstillingsskabet blev brugt som vitrine i entréen. Facaden blev bibeholdt, og derfor kender vi stadig købmandshandlens telefonnummer.
Der blev set lidt skævt til kollektivet i begyndelsen. Naboerne bemærkede en frimodighed i forhold til nøgenhed. Indimellem kunne de se, hvordan beboerne dansede i haven uden tøj på. Men andre sider af livsførelsen skabte respekt hos naboerne. Der blev dyrket grøntsager, og et solvarmeanlæg kom til. Kollektivisterne var også hjælpsomme, og på en måde skabte de nyt liv i Torsvang.
I begyndelsen af 1980’erne flytter Henriks kæreste Anne ind med børnene Emil og Sofie, og datteren Marie kommer til. Kollektivets fællesskab blev udramatisk afløst af familiefællesskabet i 1985, hvor kollektivet blev opløst.
Henrik og Anne har boet i huset siden, og senest er datteren Marie med sin søn flyttet ind sammen med forældrene.
48