Page 56 - Bogen Torsvang - En landsby i Hillerød
P. 56

 Banestien
Lokalbanen mellem Hillerød og Frederiksværk blev bygget i 1897. Det var den direkte linje mellem Hillerød Lokalstation og Frederiksværk. Hillerød Lokalstation lå ved Trollesvej ved den vestlige ende af det nuværende parkeringshus til Slotsarkaderne. Der kørte tog gennem skoven indtil 1950, hvor banelinjen blev omlagt over Brødeskov (Nr.Herlev) og Gørløse. Der blev kørt med damptog, som havde det svært med stigningen fra lokalstationen, der lå hvor Føtex ligger i dag, over Bøllemosen til Tirsdagsskoven. Gnister fløj fra lokomotivet, og ved flere lejligheder blev der i registret fra det lokale brandvæsen i Nyhuse fortalt om mindre skovbrande og en enkelt markbrand.
I dag er der cykelsti fra Hillerød Station gennem Biblioteksparken under Slangerupgade igennem Frederiksbro og langs Tirsdagsskoven frem til Freerslev Hegn. Desværre er banestien ikke videreført frem til Skævinge. Det kunne være fint at etablere en smuk cykelsti forbi stationer og trinbrættene i Freerslev Hegn, Harløse, Gl. Harløse, Borup og Borup Teglværk.
Billede 35B - Banestien indgang Tirsdagsskoven. Billede 35C - Freerslev Hegn trinbræt. Perronforkanten ses stadig i 1961.
  55






























































































   54   55   56   57   58