Page 11 - Kapitel 8 Diapraxis grundlag 2006

Peter Berliner og Mirjam Høffding Refby skriver i indledningen til Fællesskaber – en antologi om community psykologi6:
Området community psykologi udforsker, hvorledes kontrol, beslut-ningsprocesser og social støtte finder sted i en livssammenhæng (side 17).
Jeg tænker, at denne forskning må være særlig vigtig i vestlige samfund, hvor staten gennem kontrol og social støtte udviser social ansvarlighed. Den sociale ansvarlighed udvises på en sådan måde, at kontrol, mistillid og margi- nalisering ofte er følgesvende. Den sociale ansvarlighed, som mennesker udviser sammen i fællesskab, baserer sig umiddelbart på tillid og medfølelse. Mennesker inkluderes i dette fællesskab, medens marginalise- ringen let bliver en ekskludering. Måske er det ikke tilfældigt, at mennesker i genne- morganiserede samfund individualiseres og fjerner sig fra naturlige fællesska- ber, hvorved en række følgesygdomme som stress, rodløshed og ansvarsløshed udfolder sig.
Psykologiens genstand er dermed ikke en forudsat personlighed løsrevet fra situationen, men netop personen i sin bestemte livssammenhæng (personen-i-sammenhængen) (side 17).
Mennesket må forstås ikke blot i sin person og personlighed, men i høj grad som produkt af de sociale sammenhænge, som det udfolder sig i og med. Det er livssituationen og livssammenhængen, som denne del af psykologien lukker op for at forstå.
Her flyttes fokus også til relationen mellem personerne, de sociale forhold og materielle omgivelser. Psykologien forlader også det mere objektive stadium og må gå aktivt handlende ud sammen med de mennesker og de fællesskaber, som mennesker lever med. Derved får etiske spørgsmål en mere central betydning – fordi jeg med viden og erfaring går ind i andres fællesskaber og arbejder direkte med mennesker.
7