Page 24 - Kapitel 8 Diapraxis grundlag 2006

Begrebet anerkendelse bliver først og fremmest brugt til at betegne den form for kærlig kontakt og omsorg i den private sfære, hvis empiriske forbillede er moderens forhold til sit barn.
Den sociale værdsættelse kan både søges i små militaristiske grupper, hvis æreskodeks er behersket af en voldspraksis, og i et demokratisk samfunds offentlige arenaer.
Om Krænkelser
Hver af de tre sfærer har sin særlige form for foragt og krænkelse;
1. Moralske krænkelser som berøver en person den sikkerhed at kunne råde over sin krop.
Honneth taler her om alvorlige krænkelser, hvor selvtilliden trues eller ødelægges gennem fysisk mishandling, tortur og voldtægt. Men også mindre kropslig krænkende adfærd kan få identiteten til at briste og en svag selvtillid til at bryde sammen.
2. Moralske krænkelser, hvis egenart består i at foragte personers moralske tilreg- nelighed.
Her taler Axel Honneth om de krænkelser, der virker gennem bevidste forsøg på vildledning og bedrag. Der kan også være tale om den diskriminering, jeg som person eller som gruppe bliver udsat for. Der kan i svære tilfælde også være tale om retlig diskriminering.
Foragten viser sig ved at den anerkendelse, som jeg søger at opnå og kæmper for afvises. Foragten er således passiv, som manglende respons på en anmod- ning, medens krænkelsen er aktiv.
3. Moralske krænkelser hvor det gennem ydmygelse og respektløshed bliver gjort klart for en eller flere personer, at deres evner ikke ny- der nogen anerkendelse.
20