Page 24 - Kristendom og Imperium UF 6
P. 24
Paulus siger, "en ny skabning" (2 Kor 5:17), hvor gamle ideer om overher- redømme undergraves. [1]
Med hans egne ord går Choctaws ældste og pensionerede bispebiskop Steven Charle- ston "to veje": hans indianske tradition og Kristi. Vores forståelse af Gud bliver uddybet af hans indsigtsfulde beskrivelse af Jesus, som oplevede sine egne visioner fra Gud og blev kaldet til at bringe helbredelse til sit folk.
Jeg er kommet til at forstå, hvad der forårsagede den smerte og død, der blev besøgt af min nation, og jeg ved, at det ikke var en kærlig Guds vilje. Den Messias, jeg kendte som barn, mine forfædres Jesus, gik den lange sti med mit folk. Han var der. Han led med dem. Han er ikke den hvide mands gud, men en indfødt healer, der foretog sin egen visionsopgave, ikke én gang, men fire gange. Han gik ud for at klage, og han fik syner. Han var ikke bange for stilheden. Han var ikke bange for at tale om, hvad han så og hørte og følte, og som følge heraf ændrede han verden.
Nu er du og jeg kaldet til at gøre det samme. . . .
Jesus fra tåresporet, Jesus fra Lakota og Choctaw, Jesus, der gik til en ensom bakketop og holdt sin klagesang, er den, der viser os vejen. Han fandt sit syn, ændrede sit navn og reddede sit folk. Han blev renset. Han var sammen med sine betroede venner. Han gjorde sig åben for det hellige. Jo mere vi lærer ham at kende, jo mere forstår vi os selv. I sidste ende er hans og vores syn tæt forbundet. Hans vej og vores er én. [2]
[1] Brian D. McLaren, The Great Spiritual Migration: How the World's Largest Religion is Seeking a Better Way to Be Christian (Convergent: 2016), 92–93.
[2] Steven Charleston, The Four Vision Quests of Jesus (Morehouse Publis- hing: 2015), 40–41.
22