Page 10 - Kapitel 9 Fire filosofiske småting

Ricæur er altid gået imod alle slags reduktioner af den menneskelige virke- lighed, hvad enten der er tale om
At reducere menneskelivet til ren biologi eller man har villet Reducere sproget til et rent strukturelt system, Fortolkningen til simpel iagttagelse
Metaforen til en blot og bar udsmykning af talen, Læsningen af fortællingen til et rent narrativt skelet Dialogen til en udveksling af monologer
Hukommelsen til et spor i hjernen
Individet til en selvbestemmelse uden den andens bestemmelse, Det gode liv, etikken til normer og moralregler
Retfærdigheden til en beregnet procedure,
Gaven til markedsøkonomi etc.
Ricæurs foredrag handlede om, hvad der dybest set skaber et godt samfund.
Her kommer så Ricæur med sin egen analyse: Den ”reconnaissance” der består i at genkende en anden person, får nu også betydningen anerkendelse. Og mennesker søger anerkendelse. Hvorfor? Fordi vi kun finder os selv gennem andre. Kommunikationen mellem mennesker er en forudsætning for vores identitet.
Det er ikke omvendt færdige identiteter, der finder sammen og skaber kommunikationen.
Men man kan få anerkendelse på to måder:
Dels ved at tvinge andre til at give den ved at beherske dem,
Dels ved at få den som gave fra de andre i en gensidig given og modtagen. Og når det sker, modtages anerkendelsen i taknemmelighed, og det betyder ” reconnaissance” også.
6