Page 61 - Steens tekster 2 - på vej

en sprække sig mod livets storhed. Ligesom det også åbner sig i den lidenskabe- lige kærlighed - indtil vi får det organiseret og ind i kalenderen.
Når vi filosoferer over tiden, stedet og rummet, er det vigtigt at tage udgangs- punkt i vores mere intense oplevelser, fremfor de mere beskrivende iagttagelser og analyser. Og særligt vigtigt at kunne skelne mellem de to former, hvor den ene er lidenskabelig, mens den anden er videnskabelig.
For vi lever jo med begge former og ikke kun den ene del. Det er et levende skisma mellem at være tilstede som subjekt, modsat at betragte verden udefra, objektivt. Og det samme gælder, når du ser på dig selv. Ser du i dig og aner- kender både din lidenskabelige verden, og din mere mekaniske og analyserende verden. Og giver du plads til begge. Det er en udfordring i livet både for byfolk og naturfolk.
Et spørgsmål om at huske den tid, du er i
Og spørgsmålet, der retter sig mod oplevelsen af én selv i verden, er at finde frem til, hvornår du oplever, at du er udenfor tid, at din bevidsthed er udenfor tid. Og at du måske glemmer den tid, du er i.
Jeg kommer til at tænke på Michael Endes2 bog “Momo og tidsrøverne”3. Den handler vel om relationen til mennesker og natur. Hvornår er tid og rum vigtig. Hvornår er tid og rum uvirkelige.
Som i Michael Endes sælsomme, moderne eventyr om pigen Momo, der bor i et moderne bysamfund, og har det helt særlige talent, at hun altid giver sig tid til at lytte til andre, så de taler om deres drømme - og handler på dem.
Momo møder tids-tyvene. Grå mænd med grå attachémapper og grå jakkesæt, som har glemt tiden og er erobret af ensformigheden. Vi kommer med ind i tidens gåde om alt det grå i verden, der gør, at vi, uden at blinke, hopper med på præstationsræset og ikke har tid til det virkelige. “Fordi tid er liv, og livet bor i hjertet.” Momos egenskaber bringer den stjålne tid tilbage til menneskene.
57