Page 2 - Fredens paradigme - Forsoning på Balkan

Q: Du har arbejdet som fredsmægler i det tidligere Jugoslavien. Nogle vil kalde det den ultimative opgave i fredsmægling.
Q: Hvordan så du det selv, da du stod midt i det?
Arbejdet med mennesker på vej til en mulig forsoning er dramatisk og dynamisk, stærkt bevægende og berørende for deltagerne men så sandelig også for mæglerne. En enestående oplevelse og erfaring, som har sat dybe spor i mit liv. Jeg blev dybt berørt af fællesskabet, fordi du som mægler også deltager i sorgen og glæden, og tårer finder vej.
Jeg var sammen med professor Vibeke Vindeløv gennem 5 år med til at genoplive græsrødder og mindre organisationer i det tidligere Jugoslavien efter borgerkrigens ophør i 1995 og efter NATO-bombningerne i Serbien i forbindelse med Kosovo krisen i 1999.
Vi arbejdede med forsoning ved at invitere unge serbere, kroatere, bosniere og albanere til at mødes og se hinanden i øjnene og tale om det, der var sket, og de fjendebilleder der var opstået som følge af borgerkrigen.
For mig skabte det en ny grundtone i mit liv, som lever i mig, og som jeg hver dag har fat i, når jeg i dagens verden ser fjendebille- der fylde mere og mere - både hos os selv i Danmark og i verden. Jeg må se i øjnene, at det onde eksisterer.
Under en borgerkrig idealiseres ens egen nationale identitet, mens fjendens dæmoniseres, og processen bort fra dette er stærk og følsom. Når tidligere fjender står ansigt til ansigt og præsen- terer deres fjendebilleder og forestillinger for hinanden, udspilles
Det handler om at undgå at blive grebet af det onde. Det kræver for mig bøn og en vilje til at sætte fokus på det Guds barn, som er ialle mennesker.
et forløsende drama, der gradvist aftager på grund af den dybere menneskelige kontakt mellem deltagerne, der naturligt opstår.
Q: Hvordan blev det din opgave?
Gennem udfoldelsen af krigens nationale og fjendtlige identiteter og den personlige kontakt begynder deltagerne at se sig selv som mennesker blandt mennesker. Over tid får de nationale identiteter mindre betydning og forstås i højere grad som sprog og kultur. Fjender kan blive til venner, men processen kræver trygge rum ledet af erfarne freds- og konfliktmæglere.
Jeg var med til at stifte Center for Konfliktløsning i1994. Et center som konkret arbejder med at virke for fred - før, under og efter krig. Det var nødvendigt og en mulighed efter den kolde krigs ophør. Vi blev af en lokal kvindeorganisation ''l\nima" i 1995 inviteret til at arbejde med forsoning. Flygtningehjælpen i Montenegro anbefalede os. Gennem mit arbejde med at udvikle freds- og konfliktmægling kom jeg med.
11