Page 195 - 2020-færdig
P. 195
Vi arbejder mest med de to øverste symboler, og bemærk, at på vejrkort, som er
i sort-hvid, er alle symboler sorte - så det er altså faconen, du skal lægge mærke
til her.
3.8.1 Vandrende lavtryk
På polarfronten (skillefladen mellem polarluft og tropikluft) dannes de dynamiske
fronter, som ofte passerer Danmark. De bliver kaldt vandrende lavtryk. Lavtrykkene
i det globale system, som du har læst om tidligere, dannes ved, at luften opvarmes
og stiger til vejrs, og da det sker kontinuerligt (pga. solen) og nogenlunde de samme
steder, siges disse at være stationære. Vandrende lavtryk skyldes forstyrrelser i de
øvre luftlag omkring polarfronten. De dannes altså ikke bestemte steder og siger
derfor at være dynamiske.
Vandrende lavtryk er typisk vejrforhold i Danmark
På de tre figurer herunder ses udviklingen i vandrende lavtryk.
På første tegning har vi en kold og en varm luftmasse på hver sin side af
polarfronten. Der ret store temperaturforskelle mellem den polare luftmasse og den
subtropiske luftmasse. Den varme luft, som jo er lettere end den kolde, tvinges til
vejrs, figur 2, og vil sammen med den frigivne kondensationsvarme være årsag til, at
trykket falder. Der er nu dannet et lavtryk, figur 3.
Dannelsen af lavtryk, som er det første trin ved dannelsen af en front, skyldes
strømnings-fænomener i frontalzonen (der hvor varm og kold luft mødes). Hvor
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2020 195