Page 373 - 2020-færdig
P. 373
Som du kan se, er der masser af nitter i en vinge. De, der sidder tættest på
vingeforkanten, er undersænkede, mens de, der sidder længere tilbage, er med
nittehoveder, der stikker en smule op. Grunden er, at det er vigtigt at bevare en
laminar luftstrømning så langt bagud på vingen som muligt. Styrken i vingen ligger i
hovedbjælkerne – det er den, du ser stritte ud til højre. Der er også en bjælke
længere bagude på vingen, hvor krængeror og flaps er sat fast. Derudover dannes
der en torsionsnæse på forkanten af profilet, som giver konstruktionen stivhed og
styrke.
Her ses princippet i laminar luftstrømning.
Hvis der er noget ujævnt på vingen, der stikker
op, vil luftstrømmen ikke strømme så glat og
ensartet hen over den. Der vil dannes bølger i
strømningen, og det vil forringe de
aerodynamiske egenskaber.
Snavs, is, nittehoveder kan forringe aerodynamikken.
Hale og ror
Her ses flyets haleparti, empannagen.
Som halen på en dartpil eller en
badmintonbold stabiliserer den flyet.
Jo længere tilbage den sidder, desto
mindre kan man lave den.
Læg mærke til siderorets udformning.
En del af det sidder foran hængsels-
linjen og virker med til at lette trækket i styrelinerne. Man kalder det aerodynamisk
afbalancering.
Der er trimmulighed til både højde- og sideror. Trim på sideror er den lille klap
nederst til højre på sideroret.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2019 373
