Page 406 - 2020-færdig
P. 406

Man opdager karburator is ved, at omdrejningstallet falder og flyet ikke holder

            den flyvehøjde man har trimmet til. Opdager man dette, skal man ikke bare

            give mere gas, men kontrollere

            for is ved at bruge forvarme.



            Diagrammet her viser under

            hvilke forhold, der dannes

            karburatoris.



            Se mere her


            Tilbage til indholdsfortegnelse



            Praktisk anvendelse af karburatorforvarme

            Karburatoris vil opstå i visse situationer. Hvis man under anflyvning ligger lidt højt og
            lukker af for gassen, kan isen lukke helt for benzintilførsel, uden at man bemærker

            det, for motoren går jo ikke i stå. Propellen bliver ved med at dreje motoren rundt.

            Først når man giver gas, opdager man problemet, og så kan det være for sent!

            Det er grunden til, at man trækker forvarme, når man reducerer motorydelsen til

            under 2000 o/min.

            Husk, at når man giver forvarme, får motoren en federe blanding. Dette resulterer

            i et yderligere fald i omdrejninger!





            8.8.3  Motorafkøling ved overskud af benzin

            Flymotorer bliver afkølet på flere måder. Primært ved luftstrømning omkring

            cylindernes køleribber. Også olien og oliekøleren fjerner varme fra motorens indre.

            Derudover afkøles motoren ved, at der tilføres overskud af benzin, det man kalder
            en fed blanding. Det vil sige mindre end 15 dele luft til 1 del benzin. Den ekstra

            benzin fordamper i motoren, og dette bevirker et temperaturfald.


              Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2019         406
   401   402   403   404   405   406   407   408   409   410   411