Page 49 - PPL-A 4fag_Neat
P. 49
Normalt drejer vi ikke med mere end 30° krængning, idet det er ubehageligt for
passagererne. Hvis vi har brug for at undvige, kan vi lave krappe drej med op til 60°
krængning. Når vi flyver IFR eller VFR Nat flyvning, begrænser vi drejene til at være
rate 1 drej. Med et rate 1 drej tager det 2 minutter at dreje 360 grader rundt. Når
man drejer med rate 1, undgås det at påvirke balancesansen.
På figuren her ses, hvordan
stallhastigheden øges i takt med,
at krængningen øges. Ligeledes
kan man aflæse, hvor mange G
man udsættes for, når man øger
krængningen.
På figuren her ses sammenhængen
mellem flyets hastighed og
drejerate samt drejeradius
ved et drej med 30°
krængning. Fordobles
hastigheden, bliver radius
ca. 4 gange større.
På figuren her ses
sammenhængen mellem
flyets krængning og
drejeraten samt
drejeradius ved en
konstant hastighed på 150
Kt. Det ses, at hvis man
øger krængningen
fra fx 15 til 30°, halveres radius.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2021 49