Page 23 - Panayotis
P. 23

 GODE RÅD FRA
FOTOGRAFEN
TIDSPUNKT
Der sker så meget den dag, du bliver konfirmeret, så overvej at få billederne taget før selve konfirmationsdagen. Hvis du for eksempel skal have lavet en prøveopsætning, er det oplagt at få gjort den dag. Der er også mange, der synes det sjovt, at de så kan nå at få billederne med på gavebordet.
SKO
Øv dig i at gå i dine sko, for det kan ses på billeder, hvis du ikke er tilpas. Især hvis det er første gang, du skal have høje hæle på.
STRØMPEBUKSER
Brug tid på at finde de rigtige! Det er en klassisk fejl at vælge alt for mørke nylonstrømper, eller også hænger de i ål, fordi størrelsen er forkert. Husk også at købe en ekstra par!
MAKEUP
Fremhæv dine øjne med lidt mascara, og få tegnet brynene op. Det gør en kæmpe forskel på billeder, men overdriv ikke. En let, lys og naturlig makeup er allerflottest til dit hvide konfirmationstøj.
NEGLE
Du behøver ikke at få lavet dyre negle, men sørg for, at de er pæne og rene. Og hvis du bider i dem, så få dem poleret op og rundet af. Det er detaljerne, der gør forskellen.
LOCATION
Er du til studie eller vil du ud på en location? Uanset hvad, guider jeg dig til smukke billeder, der afspejler din personlighed. Hvis du gerne vil ud, så find et sted, der betyder noget særligt for dig. Husk blot, at det først bliver rigtig grønt i slutningen af maj, så ofte er det bedst at tage udendørs billeder i byen eller ved vandet.
    Panayotis Konfirmation / 21
  



















































































   21   22   23   24   25