Page 135 - Fredsveje Praktikerens håndbog 22092021
P. 135
7.3 Dialog - filosofi og kompetence | 127
Dialog er derfor langt mere end teknik og teknisk kommunikation/information. Dialog tilhører ikke magten eller magtens sprog, men indebærer et livs- syn, hvor alle mennesker er medmennesker med et grundlæggende lige værd med lige muligheder for ud- foldelse på egne betingelser. Det giver både dialogen dens særlige muligheder og begrænsninger. Dialogen tilhører den verden, som Habermas kalder livsverde- nen, hvor kommunikation og følelser har betydning, og har vanskeligt ved at trives i systemverdenen, hvor magt, positioner, økonomi og tekniske løsninger er vigtig.
Dialogens kerneområde er der, hvor mennesket, som menneske er nysgerrigt på det andet menneske. Er nysgerrig på at se, iagttage og forstå mennesket som menneske, som et medmenneske, der på den ene side er forskelligt fra mig selv, men på den anden side også er mig selv, fordi jeg - grundlæggende - rummer de samme muligheder - på godt og ondt. Derfor er dia- logen også udviklet og benyttet indenfor de livsområ- der, hvor mennesker gerne vil forstå sig selv og verden. Der hvor grundlæggende livsværdier og hold- ninger finder ord og forståelse.
Dialogen er det rum, hvor menneskets identitet og selvværd kan skabes og forandres. Dialogen forud- sætter derfor et fysisk og psykisk rum, hvor menne- skets sårbarhed, usikkerhed og tvivl bliver en åben del af grundlaget for erkendelse og selverkendelse.