Page 181 - Fredsveje Praktikerens håndbog 22092021
P. 181
7.4 Diapraxis arbejdsmetoder | 173
1. flowrunde er først færdig når alle har udtrykt sig over flere omgange. Mægler er ofte mere aktiv i sin spørgen her end i de næste to flowrunder.
2. Cirkelflow
Handler om FØLELSER og indbyrdes relationer.
En runde der igen fortsætter i flere runder, indtil folk melder pas, og er utålmodige efter at snakke behov og handling.
Hver fortæller, hvordan han/hun har haft det med det der er sket. ”hvad gjorde det ved dig?” eller ”hvordan har du det med det?” eller ”var du vred, ked af det......?”
Mægler sikrer
at alle følelse og oplevelser vurderes som gyldige
at opsummere og konfrontere når det er befordrende for processen
2. flowrunde er først færdig når alle har udtrykt sig over flere omgange.
3. Cirkelflow
Handler om BEHOV hos gruppen og den enkelte.
En runde der igen fortsætter i flere runder, indtil folk melder pas, og er utålmodige efter at snakke handling.
Hver fortæller, hvad de godt kunne tænke sig. ”har du nogle ønsker?” eller ” hvad kunne du godt tænke dig?”