Page 8 - Panayotis
P. 8
De største kjoletrends i 2019
Hver eneste sæson domineres af forskellige trends og tendenser, og i år kommer den romantiske stil til at fylde meget med masser af blonder og blomster.
BLONDER
Blonder har længe været en trend, og det fortsætter i 2019. Blonderne kan være mere eller mindre iøjnefaldende. Der er alt fra fulde blondekjoler til kjoler, hvor kun dele af kjolen er broderet med blonder. Nogle kjoler har fine blonder med et romantisk og feminint look, mens andre har grovere blonder, der giver et mere rustikt udtryk.
FARVER
Masser af sko og tilbehør har fået farve på, og især rosa kommer til at fylde meget i den kommende sæson. Kjolerne er stadig primært hvide og elfenbensfarvede, men hist og her er der farvede elementer som for eksempel en farvet jakke eller sneakers.
FASHION
Konfirmationskjolerne er selvfølgelig påvirkede af de trends, der generelt fylder meget i modebilledet. Noget nyt i år bliver slå-om- kjoler, og der kommer også til at være flere lange blondeærmer, todelte sæt og buksedragter.
BLOMSTER
Noget der kommer til at fylde mere i denne sæson, er blomster. Blonderne på kjolerne er domineret af blomstermønstre og på enkelte kjoler, vil der være blomsterprint. Det vil også blive stort med blomster og blomsterkranse i håret, som en del af opsætningen.
6 \ Panayotis Konfirmation