Page 6 - Møllerens fodring af hobbydyr
P. 6
Ænder, gæs & kalkuner
Ænder og gæs spiser meget og kan ikke på noget tidspunkt nøjes
med græs. De voksne ænder og gæs spiser foruden færdigfoder op
til 60-80 gr. korn pr. dag, alt efter racens størrelse.
Fodres ænderne/gæssene alene med korn, skal man være
opmærksom på, at der er mindre protein i korn end i færdigfoder,
hvilket betyder, at tilvæksten bliver mindre. En anden ulempe ved
ren kornfodring er, at ænderne/gæssene bliver for fede grundet den
megen stivelse. Vi anbefaler KylligeStart og FjerkræVokse til ænder
og gæs.
Ænder foretrækker at få deres foder opblandet med vand, hvilket vil
sige, at foderet skal være temmelig vådt.
Der er ingen principiel forskel på foder til voksne dyr og ællinger, blot
skal ællingefoder være mere findelt, dvs. granuleret/knust.
Kogte kartofler, grøntsager og formalet byg er også velegnet som
foder til ænder og gæs.
Ved større hold af ænder tilbyder vi andefoder i løsform til
indblæsning i silo. Kontakt da vores foder konsulent for yderligere
råd og vejledning.
Kalkuner
Kalkuner kræver god plads, frisk luft og læ for kulde og regn, da de
er let modtagelige for sygdomme.
Kalkuner fodres med færdigfoder eller korn så som hvede, byg og
majs og sammen med grøntfoder. De tilbydes ungt græs, kløver
og mælkebøtter. Der kan også tilsættes kogte kartofler og raspede
gulerødder. Skaller er også en vigtig del at have adgang til.
Endvidere er kalkuner meget modtagelige overfor sygdommen
blackhead. Derfor tilrådes det at høns og kalkuner ikke går
sammen, da høns kan være raske smittebærere.