Filippaposten feb 2017
P. 1

FILIPPA POSTEN
Lokalavis for Hundstrup Sogne- og Aktivitetsforening
FILIPPA POSTEN FEBRUAR 2017 5. ÅRGANG NR. 1
Filippahuset som projekthus?
På mødet i Børne- og Ungeudvalget i Svendborg Kommune blev det den 17. august 2016 vedtaget at sammenlægge børnehaverne i Hundstrup og Vester Skerninge. Denne gang var forslaget om en sammenlægning uden en nedlæggelse af Filippahuset, men en anvendelse af Fillippahuset som projethus.
Vi har i bestyrelsen forsøgt at få mere at vide om, hvad Filippahuset som projekthus skal indeholde, men i skrivende stund har vi ikke kunnet få nye oplysninger. - Vores formand Pia T. Madsen følger naturligvis sagen og vi holder jer orienteret om udviklingen.
Vi bringer her formandens indlæg fra Fyens Amtsvis den 17. august 2016.
Beboerformand mener, man bør bevare Filippahuset - det sidste Hundstrup har
Hundstrup: Da forældrebestyrelsen i Egebjerg for to år siden ville lukke børnehaven Filippahuset på grund af faldende børnetal, vakte det massiv protest blandt landsbyens borgere.
225 underskrifter lyder måske ikke af mange, men det er det, når de alle er indsamlet i lille Hundstrup. En sådan aktion kan sagtens blive aktuel igen, nu hvor forældrebestyrelsen nok en gang opfordrer politikerne til at give den medhold i, at Filippahuset ikke kan fortsætte med at være børnehave i den form, den er det i dag.
Det mener Pia Madsen, som er formand for Hundstrup Sogne- og Aktivitetsforening.
- Det vil jeg da ikke udelukke, siger hun.
- Jeg tror, der vil være lige så meget opbakning til det som sidste gang. Jeg har ikke noget at have det i, men hvorfor skulle folk have ændret mening? Det tror jeg ikke, de har.
Selv står hun nøjagtigt samme sted som sidst. Hun kan ingen mening se i at samle børnene i børnehaven Mariehønen i Vester Skerninge for så at køre dem til og fra Filippahuset hver dag.
- Jeg hører, at der ikke er tilnærmelsesvis lige så gode udendørsarealer i Mariehønen som i Filippahuset. Det forstår jeg simpelthen ikke, at man ikke prioriterer højere. Hvorfor så ikke vælge Filippahuset som det primære, siger Pia Madsen, og det er ikke det eneste, hun ikke kan få til at give mening.
- Vi er jo et yderområde herude, så jeg tænker, at børnehaven lige så godt kan ligge i Hundstrup som Vester Skerninge. Jeg ved godt, man gerne vil samle det hele i Vester Skerninge, men jeg er absolut fortaler for, at vi beholder vores børnehave. Det er det sidste, vi har tilbage.
Desuden har formanden svært ved at se det dalende behov for en børnehave i byen.
- Der er flyttet en del børnefamilier hertil, og jeg kender til flere, der er på vej.
En god julefrokost
Af Anni Marseen
Traditionen tro, holdt vi julefrokost fredag den 2. december 2016. Forundringen var stor da vi ikke modtog tilmeldinger. En venlig sjæl gjorde opmærksom på, at sætternissen havde været på spil.
En dame på sjælland modtog vores tilmeldinger, og da fejlen var rettet, måtte vi naturligvis undskylde.
Vi var næsten 50 til julefrokosten, og havde en dejlig aften.
Dejlig julemad, ris a´la mande, mandelgave, god stemning, julelys og gran.
Vi takker Ældreklubben for lån af juletræ, Filippa-gartneriet for julestjerner og Rema 1000 i Vindeby for snacks.
Er der længere fra Hundstrup til
Vester Skerninge end fra
Vester Skerninge til Hundstrup
af Kim Kingo
Når jeg læser dagsordener og referater fra udvalgsmøderne i Børne- Ungeudvalget om beslutninger omkring børnehaven Filippahuset og dens overflytning til Vester Skerninge, så kan jeg ikke forstå, hvordan de lokale politikere tænker. - Nu har forældregruppen igen indstillet, at placeringen skal være i Vester Skerninge dog med bevarelse af Filippahuset som projekthus. At vores politikere ikke kan gennemskue, at forældre til børn i Vester Skerninge, ikke gider køre deres børn til Filippahuset. - Nu vil man lave Filippahuset til et projekthus, hvor pædagogerne i Vester Skerninge har foreslået. at man vil bruge Filippahusets fremragende udendørs legearealer. fordi de er de bedste. - Ak ja, - Kommunen skal nu betale for at børnehaven i Vester Skerninge kører børnene til Hundstrup for at lege - for skattekroner - fordi forældrene ikke gider at køre.
Nå! - Der er kommunalvalg i år, så der er nok ikke nogen politikere, der tør at vågne op og bruge hovedet lige nu!
På vegne af børnefamilierne i Hundstrup føler jeg, at vi er til grin!
Vi vil Sydfyn


































































































   1   2   3   4