Page 29 - Kapitel 5 Freds-og konfliktmægler uddannelsen
P. 29

 Hvis fjendskabet mellem de involverede er stærkt må mægleren bruge lang tid på det, der også kaldes penduldiplomati. Det vil sige at over- bringe meddelelser, holdninger og synspunkter fra den ene til den anden. Mægleren er budbringer mellem deltagerne.
Under disse forberedelser må mægleren give sig god tid til at overveje sine skridt i sagen og tænke sig grundigt om. Ofte vil mægleren være under pres for at mæglingen sker meget hurtigt. Mægleren må imid- lertid handle med den fornødne ro og sikkerhed i bevidsthed om, at "mægling tager den tid, mægling skal tager." Det er afgørende for en god mæglingsproces at mæglerens skridt er velovervejede og velforbe- redte, så de skaber tillid mellem parterne og mægleren. Det vil ofte være denne tillid, som på vanskelige steder senere i mæglingspro- cessen vil bære mæglingen igennem.
Mægleren må under alle omstændigheder overveje en række centrale spørgsmål:
Skal der holdes et forberedende møde og hvem skal deltage? Hvem vil være den bedste mægler i sagen ?
Skal jeg tage mæglingen alene eller sammen med andre ? Hvor lang tid mon mæglingen vil tage ?
Hvad vil mæglingen koste og hvordan beregnes beløbet ?
Hvad vil rammen for udgifter til mad, ophold mv. være?
Skal mæglingen søges afsluttet på et eller flere møder ?
Skal mæglingen foregå som internat eller eksternat ?
Hvad er det bedste sted og den optimale fysiske ramme for mæglingen?
25
























































































   27   28   29   30   31