Page 4 - Det personlige valg i Fredens og krigens paradigme

Findes der ikke ”retfærdige” eller ”nødvendige krige”, når alternativet er en større menneskelig lidelse?
Det virker umiddelbart så let at svare på, fordi det netop er sådanne spørgsmål, som motiverer mennesker til at slå andre mennesker ihjel - i det godes navn. Det var sådan krigen startede i det tidligere Jugoslavien. TV viste billeder af myrdede børn. I Kroatisk TV var det serbiske børn, og i Serbisk TV var det kroatiske børn for nu bare at tage et enkelt nyere eksempel. I al krig slår mennesker ikke andre ​mennesker​ ihjel, men de slår ​det onde​ ihjel, de frelser verden. Så når mennesker dæmoniseres til u-mennesker og onde fjender, så synes vi, at det er ok at slå dem ihjel. Og det gælder på begge sider.
Sådan er krigens paradigme, men vi har en mulighed for at tænke på en anden måde.
Hvordan kan vi tænke anderledes?
På det internationale niveau kan de store konflikter analyseres, og der må forhandles med alle parter. Det internationale samfund - FN - må træde til og starte dialoger og forhandlinger. Når undertrykkelsen af den ene part først har fundet
4 af 10 sider