Page 6 - Det personlige valg i Fredens og krigens paradigme
P. 6
undersøgelser og samtaler, hvor vi end kommer. For hvis de åbne og åbnende samtaler holder op, så er vi til fals for den slags manipulation, som krig holdes i live af.
Krige organiseres, fordi ledere ønsker at dominere gennem skabelse af frygt og anvendelse af vold. Og vi ser, at den viden, indsigt og erfaring, der kan hindre at krige udvikles, ikke tages i brug eller ligefrem undertrykkes. Her spiller symboler en stor rolle. Vi kan manipuleres til at gå i krig for et givet symbol og imod et andet. Og krigens ledere bliver jo symboler.
Du taler om dialog med fjenden, du siger endda, at freden med terroristerne går gennem dialog. Hvordan i alverden får vi disse symboler, krigsherrerne, terroristerne, i tale – er du ikke ret naiv?
Nu er det vel ikke dig, som skal have disse folk i tale. I givet fald må du møde dem som mennesker og ikke som symboler. Som mennesker taler Bush, Bin Laden, Sharon og Saddam Hussein med deres koner og venner. Også de taler jo med andre om livet og meningen med livet.
6 af 10 sider