Page 7 - Det personlige valg i Fredens og krigens paradigme

Når vi nogle gange ikke tror det, så hænger det sammen med, at vi er blevet manipuleret til at se dem som ophøjede symboler, og ikke længere som mennesker. De er symboler, som vi går i krig for.
Det er en forudsætning for samtalen, at vi tør møde hinanden og vore fjender som mennesker – på godt og ondt – som jeg selv, og ikke som idealiserede symboler, der kan drive os ud i krigens vanvid.
Vi kan jo huske på, at Vietnamkrigen og apartheid i Sydafrika sluttede gennem dialog, forhandlinger og aftaler med ”terroristerne”. Bare for at nævne et par eksempler.
Hvad kan jeg så gøre, burde jeg ikke bidrage mere aktivt til verdensfreden?
Vi har alle sammen den mulighed her i vores beskyttede del af verden at føre den nødvendige samtale og dialog om krigen og dens årsager. Netop det kan medvirke til at forhindre, at krigsherrer ophøjes til gude-lignende symboler og sandhedsbærere.
7 af 10 sider