Page 16 - Kapitel 7 Ledelse af processer i fællesskaber
P. 16

 Facilitering af dialog
Traditionelt forstås dialog blot som en samtale. Dia logos – gennem ordet.
Men dialog går langt dybere. Dialog er den samtale – den kommunikation – mellem mennesker som har til formål at blive klogere på sig selv og livet. Ikke blot ved at se ind i sig selv, men ved at tale med andre mennesker og høre deres erfaringer - med det formål - blot for at blive klogere. Uden nogen bagtanker.
Dialogen drejer sig derfor ikke om teknikker til at forhandle, propagandere og overbevise som ofte er magtens sprog og kommunikation. Den drejer sig heller ikke om argumentation, som kan benyttes under angreb eller forsvar af en given sag, eller om argumentation for en antagelse eller forståelse. Den drejer sig heller ikke om teknikker til at få gennemslagskraft eller tilrette- lægge en informationskampagne bedst muligt.
Dialogens centrale område er den samtale som finder sted, fordi deltagerne gerne vil lære af hinanden. Gerne vil blive klogere på sig selv, den anden og livet. “Ord kan bygge mure eller åbne vinduer”, som den amerikanske psykolog Marshall Rosenberg siger. Dialog er en samtale, hvor mennesker åbner vinduer mod hinanden, får mere lys på sig selv, ser den anden og mere af verden. Det er derfor dialogen kan gøre os klogere.
Dialog er derfor langt mere end teknik og teknisk kommunikation/informa- tion. Dialog tilhører ikke magten eller magtens sprog, men indebærer et livs- syn, hvor alle mennesker er medmennesker med et grundlæggende lige værd med lige muligheder for udfoldelse på egne betingelser. Det giver både dialogen dens særlige muligheder og begrænsninger. Dialogen tilhører den verden, som Habermas kalder livsverdenen, hvor kommunikation og følelser har betydning, og har vanskeligt ved at trives i systemverdenen, hvor magt, positioner, økonomi og tekniske løsninger er vigtig.
12




























































































   14   15   16   17   18