Page 17 - Kapitel 7 Ledelse af processer i fællesskaber

Dialogens kerneområde er der, hvor mennesket, som menneske er nysgerrigt på det andet menneske. Er nysgerrig på at se, iagttage og forstå mennesket som menneske, som et medmenneske, der på den ene side er forskelligt fra mig selv, men på den anden side også er mig selv, fordi jeg - grundlæggende - rummer de samme muligheder - på godt og ondt. Derfor er dialogen også udviklet og benyttet indenfor de livsområder, hvor mennesker gerne vil forstå sig selv og verden. Der hvor grundlæggende livsværdier og holdninger finder ord og forståelse.
Dialogen er det rum, hvor menneskets identitet og selvværd kan skabes og forandres. Dialogen forudsætter derfor et fysisk og psykisk rum, hvor menneskets sårbarhed, usikkerhed og tvivl bliver en åben del af grundlaget for erkendelse og selverkendelse.
På den anden side er dialog også en enkel menneskelig omgangsform. Et møde, som ser igennem de menneskelige forskelligheder og dets symboler. Et møde med andre mennesker, skabt af kød og blod, som jeg selv. Et møde, hvor forskellighederne er interessante og “morsomme” på godt og ondt. Et møde, hvor alle har værdi - netop værdi som menneske.
13