Page 33 - Steen tekster 1
P. 33
Men hvordan kan man elske nogen, der er ens fjende? Man kan for eksempel begynde med at sætte sig i hans sted og prøve at forstå grunden til hans fjendskab.
Udsagnet er et paradoks. For bogstavelig talt – at elske sine fjender – det er ikke logisk, når pointen med udsagnet faktisk er det modsatte – at forstå ens fjenders motiver og deres virkelighed. Det betyder for eksempel, at man skal prøve at lytte fordomsfrit til hans argumenter og måske endda vise empati for hans følelser. I stedet for at frygte fjenden kan man stræbe mod at finde det gode i ham som menneske.
At tage lidelsen på sig
Som menneske kan man være i den mest tænkeligt frygtelige og utaknemme- lige situation. Hvordan overlever man?
Tager man tanken helt til yderligheder, så tænk på det utal af frygtelige bille- der, du har set af folk i KZ-lejre og de beretninger, du har hørt fra pårørende og bekendte om 2. verdenskrigs grusomheder.
Hvordan kan man som menneske på nogen måde overleve grusomhederne, fysisk og mentalt. 2. Verdenskrig er et ekstremt og kontroversielt emne at tage fat i. Og måske for stort at begribe.
For at overleve, eller overkomme, en frygtelig situation, må mennesket tage lidelsen på sig. Og i den mest destruktive situation prøve at fokusere sin energi på, at der er en uregerlig, større magt i verden, der styrer. At verdens lidelse er hævet over ens egen kontrol.
Tager man verdens lidelse på sig, kan man indse, at lidelsen er mægtigere, end en selv og på den måde kan man måske acceptere den lidelsesfulde situa- tion, man er i.
En menneskelig grundfølelse er kærlighed og overlevelse – som kan være med til at holde mennesket oppe, når lidelsen dominerer.
29