Page 17 - Steen tekster 1

1) Jeg-i-mig
Det første opmærksomhedsfelt. Udgangspunktet inden for mine egne grænser. Jeg ser verden som en bekræftelse af mine egne mentale modeller og strukturer.I virke- ligheden ser vi måske ikke så meget andet end det, som vi ved i forvejen! Scharmer kalder det downloading. Intet nyt trænger ind.
”Vi kalder disse indprogrammerede svar for kognition på mikroniveauet, samtale vaner på mesoniveauet, standardpraksis inden for inden for samfundsskabte institu- tioner og offentligt bureaukrati på samfunds- mundo niveauet. Men det er i bund og grund det samme fænomen på hvert eneste niveau: et fænomen, der begrænser ens reaktion til vaner og rutiner, som fortidens erfaringer har indprogrammeret i ens erindring. ” s. 340.
2) Jeg-i-det
Det andet opmærksomhedsfelt. Udgangspunktet for min opmærksomhed er på grænsen mellem den betragtende og det betragtede. Jeg ser verden udefra – som et sæt ydre objekter. (“Sandheden er situeret i et perspektiv” Bruner)
Adaptive systemer. Faktuel lytning, at åbne sig for virkelige data omkring sig, debat.
På alle niveauer er det fælles træk: systemets evne til at tilpasse sig ændringer i omgivelserne. (Luhmanns teori betragtes af Scharmer som en felt 2-metode.)
”De to vigtigste forskelle mellem ’presencing’ og autopoietisk teori er, at a) ’presen- cing’-teorien integrerer alle niveauer og alle fire metaprocesser, mens den autopoie- tiske metode hidtil har betragtet dem separat, og b) ’ presencing’ tager alle udviklingsforløb på tværs af alle opmærksomhedsfelter (felt 1-4) i betragtning, mens autopoietiske teorier betragter verden ud fra en begrænset vinkel og struktur (felt 2), som er uforandret gennem hele udviklingsforløbet.” s. 342.
13