Page 19 - Steen tekster 1

Generative systemer.
Presencing – at være forbundet med det dybeste nærvær og til kilden til den optimalt opnåelige fremtidige mulighed – i den fremtid der tilbyder sig. S. 344.
”....de fleste mennesker har svært ved at skelne mellem felt 3 og felt 4. De blander det nuværende felt, der eksisterer rundt om dem – sammen med det fremtidige felt, der er ved at opstå. Men det er to helt adskilte verdener. De har forskellige årsags- sammenhænge og tidsflow...De føles også forskelligt. Når man har oplevet dem begge, mærker man forskellen på sin krop. Det samme gør den kollektive (sociale) organisme.” s. 245.
”Presencing er vores dybeste, mest ægte kilde til viden og væren....” s. 345
Overskridelsen af en tærskel fra en måde at “se” på til en anden sker gennem åbent sind, åbent hjerte og åben vilje.
Venstre side i Uét er “rejsen” ned gennem forskellige iagttagelsesfelter, ned mod det sted, hvor ny viden kan opstå (precensingfeltet, kilden) ,og vi møder typisk tre “mod- standere” på vejen:
VOJ – Voice of judgement;
VOC - Voice of cynisism;
VOF – VOICE of Fear.
(Højre side er udkrystallisering feltet, hvor vi realiserer vores viden)
Jeg tænker selv, set lyset af studiet af teorier om angst, at den sidste burde
hedde Voice of anxiety, og at den given slip på det gamle, og modtagelse af det nye netop er den dobbelthed, der karakteriserer angst. En dobbelt følelse hvor jeg ikke kan gå og ikke kan blive, dels fordi jeg er bange for at miste det, jeg har, og dels fordi jeg er bange for ikke at kunne gribe det ny.
Sharmer (Taler med Beth): ”Hvordan ved du, om du reagerer ud fra din normale identitet eller ud fra dette dybere, autentiske rum.......” Beth: ”Jeg tænker og handler meget langsommere, når jeg er på dette sted med denne dybere forståelse....Jeg prøver at lægge mærke til mine kropslige følelser. Jeg trækker vejret langsommere, det er som, verden kører langsommere, og det samme gør jeg. Følelsen er i hjertere- gionen. Det føles som et dybt, åbent, mørkt, men alligevel oplyst sted. Det føles også
15