Page 8 - Om identitet og fællesskab 2007

Når jeg forestiller mig vores fællesskab og ser dig som hadefuld, kærlig, god, ond og mig selv som god, ond, hadefuld, kærlig og ser mine egne drivkræfter i mig selv og i dig og de andre så er vi sammen i diasent.
Når jeg siger jeg elsker dig, eller jeg siger jeg hader dig, når jeg ser at du lægger afstand til mig, når jeg går forbi dig uden at vise, at jeg ser dig så er vi i dialog.
Når jeg tager farve og temperatur efter dig, så lever jeg og er.
Ser vi det lidt fra oven så kan vi tale om os.
Vi kan få øje på vores kommunikation, og både se, at vi er til forud for kommunikationen og at vi bliver til gennem vor fælles tilstedeværelse og kommunikation.
Vi kan se nærmere på vores praksis, se at vi er selvstændigt handlende væsener som laver aftaler og gør noget sammen, og at vi i virkeligheden gør noget sammen gennem vor fælles tilstedeværelse og gør de ting vi gør, fordi vi er sammen.
VI kan undersøge vores intention og finde ud af, at vi på den ene side selv kan være herre over vore tanker, følelser og det som ligger bagved og derfor selv bestemmer vore opfattelser af os selv og hinanden, og på den anden side se, at vore tanker, følelser og det som
ligger bagved i virkeligheden fødes af vor fælles tilstedeværelse med hinanden og med naturen og de åndelige væsener.
Man kan også sige, at vi er hinandens skæbne.
Hilser vi mildt, venligt, kærligt og respektfuld på vore omgivelser sætter vi folk fri til at føle det samme og omvendt, ja så hjælper vi til med at undertrykke og bure inde.
Vi er dybt afhængige af, hvem som inkluderer os og hvem som ekskluderer os.
Men begge former er fællesskaber, som jeg er dybt afhængig af og som jeg lever med og i – og på grænsen af.
​Identitet og fællesskab side ​8