Page 9 - Om identitet og fællesskab 2007
P. 9

   Din indre dommer
Samvittigheden, din indre dommer.
Citat Peter Kemp, Praktisk Visdom, om Paul Ricæurs etik side 13, hvor han omtaler Ricæurs bog "En selv som en anden".
Og refleksioner efter Tv-udsendelsen på TV2 d.25.april 2002 om Srebrenica i juli 1995.
En grund til bogens titel er, at ansvarlighed overfor andre forudsætter en samvittighed – dvs. en bevidsthed om een som ansvarlig.
Og da jeg kan forholde mig til min samvittighed - følge den eller gå imod den - er den "stemme" som en anden i mig selv, en indre dommer, som stiller mig til regnskab for det gode liv."
Vi kan åbenbare den indre dommer.
Det sker, når jeg - som oftest i en fortrolig samtale - fortæller en anden om mine overvejelser, bekymringer eller smerter.
Og spørger: Gjorde jeg det jeg kunne?
Skulle jeg have gjort noget andet?
Hvorfor overlever jeg, mens andre dør?
Havde jeg bare travlt med at frelse mig selv?
Dyrkede jeg bare mit ego?
Denne indre dommer konfronterer mig med mit liv og mine handlinger og ofte efter at handlingerne - eller de manglende handlinger - er gjort.
Det er min egen vurdering af fortiden, min egen smerte som jeg åbenbarer.
Det kan også ske med hensyn til fremtiden, men har da mere karakter af valg og mit forsøg på at finde ud af det, som er rigtigt for mig.
Dilemmaet er jo tit, at nogen ønsker jeg skal gøre noget, som en anden stemme i mig siger at jeg ikke bør gøre. Eller omvendt, at jeg bør gøre noget, medens autoriteter udenfor ikke ønsker at jeg gør noget.
Når den indre dommer sættes ud af kraft, har andre magten over mig på godt og ondt.
Hvis vi befinder os i en eskalerende konflikt, f. eks i krig, er der mekanismer, som sætter "soldatens" indre dommer / samvittighed ud af kraft. Han foretager sig handlinger i forhold til andre mennesker eller levende væsener, som han ellers ikke kunne drømme om at gøre. Når situationen ændres vågner den indre dommer til live og det smertefulde møde mellem mine handlinger og min indre dommer folder sig ud.
 ​Identitet og fællesskab side ​9















































































   7   8   9   10   11