Page 14 - Magt og Magte
P. 14

Løgstrup og magt
Nogle citater
♦ "At vort liv med og mod hinanden består i, at den ene er udleveret den anden, betyder, at vore indbyrdes forhold altid er magtforhold. Den ene har mer eller mindre af den andens liv i sin magt."
♦ "Med andre ord, er det ugørligt at slippe for at have magt over det andet menneske, vi har med at gøre."
♦ "Fordi der er magt i et hvilket som helst forhold mellem mennesker, er vi altid på forhånd spærret inde - i den afgørelse, om vi vil bruge magten over den anden til hans eller vort eget bedste."
♦ "Kendsgerningen, at det ene menneske har mer eller mindre af det andet menneskes liv i sin hånd, kan vi ikke ændre. Det hører vort liv til, sådan som det nu engang er. Det er ikke i kraft af en beslutning, at vi viser tillid og udleverer os, men vi lever altid på forhånd udleverede - hvad enten det er i en flygtig stemning eller i et alt bestemt skæbnefællesskab. Det ene menneske er derfor prisgivet det andet menneskes udnyttelse."
♦ "Er det ene menneske da i grænseløs forstand prisgivet det andet menneskes udnyttelse ? Har den enkelte kun valget mellem enten på nåde og - især - på unåde at være udleveret den anden, eller at øve gengæld og på sin side udnytte den andens prisgivelse i en alles krig mod alle ? Nej, så galt er det ikke, takket være ret, moral og konvention. De beskytter os, hver på sin vis, mod hinanden."
♦ "Af den elementære afhængighed og umiddelbare magt udspringer fordringen om at tage vare på det af den andens liv, der er afhængigt af én, og som man har i sin magt, idet det dog ud fra samme fordring er udelukket, at varetagelsen nogensinde kan bestå i for den andens skyld at tage hans selvstændighed fra ham. Ansvaret for den anden kan aldrig bestå i at overtage hans eget ansvar."
Løgstrup: Den etiske fordring, 1962 side 61-66
• Direkte er magten til stede i det umiddelbare samvær mellem mennesker.
• Indirekte er magten til stede i de konsekvenser for andre mennesker, som vore målrettede aktiviteter har.
Løgstrup: System og symbol: side 11.
Skyld og magt er 2 sider af samme sag:
a. b. c.
Min skyld betyder også mit ansvar
Mit ansvar betyder også min magt
Hvis du føler dig skyldig der, hvor du ikke har/havde magt, er det altså en falsk (neurotisk) skyldfølelse. Prøv i så fald at finde ud af, hvem du er vred på eller (hvad du er glad over eller hvad du er ked af eller hvad du er bange for).
Bent Falk, "At være - der, hvor du er."side 43
Iført dommerkappens dyre klæde klædte vi vor næste i foragt,
slog ihjel hans mod og stjal hans glæde, klipped af guds lov vor egen pragt; frem mod dommedag må vi nu vandre, iført vore domme over andre
3. vers af "Dommer over levende og døde" salme 827, Johannes Johansen 1975
Hvad er det, min Marie
som gør det, at vi to,
vi tale eller tie, på færde og i ro, os føle viet sammen,
som kirken og dens amen,
som præst og menighed.
Det er, at vi vil være hinanden som vi er, det er, at vi kan bære hinanden som vi er, det er, at vore munde, vi våge eller blunde, dog mødes i et kys
Grundvig august 1851 til fru Marie Toft, som han senere giftede sig med.
Fra jordens ende råber jeg til dig, når jeg føler afmagt. Du skal føre mig op på den klippe, der er for høj for mig. (Sl 61,3)
 Institut for Diapraxis - Forum for udvikling af bæredygtige og værdsættende fællesskaber





































































   12   13   14   15   16