Page 7 - Magt og Magte
P. 7
30.marts 1999 - Nato bombede i Serbien fra den 24.marts 1999
Jeg tænker meget om krigen Jugoslavien og mig selv. Min egen vrede og ophidselse over det som sker. En vrede der opstår fordi jeg kender Njeza fra Beograd i Serbien, og kender andre måder at løse konflikter på. Irriteres over at magthavere stadig agerer som krigsherrer og slår ihjel for at få en bedre verden. eller selv komme til.
Har lige læst om det 12.- 13. århundredes krige og inquisition hærgende i Europa og Asien /Djengis Khan). Rumi's forældre flygter og ender i Spanien. selvom Rumi er født i Afghanistan.Rumi tilhører en rig og indflydelsesrig familie, hvor faderen er professor i religion. De flygter for mongolerne. Eller historien om Catalanerne, som den katolske kirke udrydder. Byers befolkning slås ihjel blot 1/2 er katalanere.
Der er meget i den gamle sætning:
"magt korrumperer"
Går vi til europæernes historie gennem de sidste 500 år handler det om det samme. Magthaverne = Regeringer og Kirken (den materielle del af religionen) eskalerer og vil bestemme over andres liv. Vil bestemme hvad der er rigtigt og forkert. Omvend dig eller du bliver slået ihjel eller må flygte og leve som flygtning.
Mere personligt
Hvor ligger din bestemmelse i denne verden. Den har aldrig hørt til på magtens side. Gennem årene - altså min historie og erfaring - har sat mig på den anden side. Som oprører. Jeg er oprører i min sjæl. Jeg reagerer som oprører og jeg agerer som oprører.
Men tilbage til bestemmelsen. Dit liv. Meningen.
Jeg lever i samværet med andre.
Kærligheden, tætheden, ømheden.
Derfor lever jeg fuldt ud, når jeg elsker. Når jeg elsker folder min blomst sig ud. Realiserer jeg mig selv, Materialiserer min bestemmelse sig. Jeg er. I disse øjeblikke er jeg fuld af lykke og glæde.
En vidunderlig morgen på den franske middelhavskyst i byen Le Lavandou omkring 30 kilometer øst for Toulon ved Marseilles. Det er som en dansk sommermorgen. Hvilket privilegium at være her og kunne bo her sammen med Tais.
Og så lige det med at frelse verden. Det er jo en uoverskuelig verden. Det kan du ikke. Du kan gøre det, som du kan gøre og som ligger for dig på din vej. Hvis du tænker på hjertet eller sjælen for den sags skyld og det som anfægter den. Så er det jo omkring de mennesker, som du kender uanset om de er tæt på eller langt væk. Det er ikke TV billederne, men det er det menneskelige nærvær, kærligheden til mennesket som skaber vrede og sårbarhed i dig. Det er den du kan gøre noget ved. Den der siger at nu er det tid at handle.
Derfor:
Vær med i det som du gør noget i. Centeret. Derfor deltag i det som kommer via den fredelige konfliktløsning og det som kommer af dit religiøse engagement. Det er nok der, hvor du nu er begge steder. Og så i forhold til de mennesker, som kommer til dig og ikke at forglemme, dem, som du kommer til.
31.marts 1999
Jeg har det svært med den danske regering. Svært ved at den går i krig. Svært med at den ødelægger og slår ihjel, fordi den mener sig i stand til at herse over verden og tror den kan gøre det på en rigtig og god måde.
Det betyder også at jeg bliver en del af andres fjendebillede, danskerne i nato som fører krig mod serberne. De onde mod de gode. Eller omvendt de gode mod de onde.