Page 8 - Magt og Magte

Det er kun når jeg ser mig selv som det gode blandt det onde og tillader andre, som jeg holder af, at være de gode blandt de onde, at jeg kan udholde den identitet, som jeg er født ind i.
Gud hjælpe mig. Så er jeg dansker. Dansk er mit modersmål. Men i min opdragelse og livserfaring er jeg verdensborger. Jeg er een blandt 6 milliarder mennesker. Jeg må forlade den identitet, som nu er forbundet med had og krig og vold. En identitet, som jeg ikke kan tage på mig.
12.april 1999
En sær og ulykkelig følelse er over mig. Jeg smertes. Jeg frygter ikke døden, men jeg tænker i at dø. Jeg ved ikke hvor den kommer fra. Oplever svigt fra min omverden, som tænder utroligt meget i mig. Først vrede, så ked af det hed. Jeg oplever det stærkt lige nu i centeret,hvor alle i forretningsudvalget ikke vil mere, og hvor jeg egentlig kun accepterer Palles opgave i Bosnien, som en ok begrundelse for sit fravalg. Jeg oplever det omkring græske dage og alle de planer jeg lagde sidste sommer om dialogforum, græske dage og træningsdage. Det eneste som nu ser ud til at blive til noget er træningsdagene, selvom det heller ikke ser for godt ud til kurset i maj. Jeg frygter også at måtte aflyse græske dage, med samtidigt frafald af både Else og Vibeke, som højdeligt - efter min opfattelse i efteråret havde givet tilsagn om at deltage, hvorfor de også er med på invitationen, som startede det hele.
Men egentlig satte Vagn Jensen, journalist på DR tingene på plads, da han i dag, i dagens spids fortalte om sin årsag til den dårlige søvn og træthed.
Danmark er i krig. Du er i krig.
Du smider bomber.
Meningsløse bomber fordi du ikke kan bombe dig til fred, fordi det helt strider mod dine tanker om forandring, forhandling og om at elske sine fjender. Derfor virker Tolstoy nok så stærkt på mig lige nu. Og derfor søger jeg bjergprædiken. Derfor søger jeg også at skabe mening for centeret ved at arbejde med forskellige initiativer og forslag, men jeg oplever, at jeg ikke møder andet end overfladisk gehør, fordi alle er engageret andre steder og engageret i udførelsen af tanker og ideer som stammer fra før krigen. det er som om ingen vil tage den smerte på sig, som det er, at vi er i krig. Du er ganske vist modstander af krigen. Men du er i krig. Hvad gør du mod krigen.
Tør du tage smerten og handlingen på dig.
Skal du tage initiativer som rummes i de nationale strukturer, i det danske politiske system, hvor hele folketinget, bortset fra enhedslisten bakker om krigen og bakker om princippet at med ondt skal ondt fordrives. Sådan som en stat altid må gøre det, fordi statens magt beror på magt og styrke. det behøver det nationale ikke at gøre, men sådan er det i dag, hvor mere og mere menneskelig adfærd reguleres som adfærdsregulering gennem belønning ,og straf. Og mindre og mindre af menneskets adfærd sker som en regulering som kommer indefra, som en måde at leve livet på i overensstemmelse med andre mennesker og i overensstemmelse med naturen. Det er egentlig der arbejdet skal gøres.
Jeg skammer mig over mit land.
Jeg er ved at forlade min identitet. Jeg har kæmpet for mit land, eller rettere menneskene i mit land omkring EU. Det var de magtfulde strukturer som skulle bestemme. det var jeg imod jeg troede på og tror på, at vi selv må tage ansvar for vores liv, vores eget liv og vores eget liv i fællesskab. Men vi valgte med vores politiske flertal og med den politiske løgn, med magten som talte, og som menneskene ikke i sit flertal turde handle imod. Vi valgte at gå med de stærke. Vi valgte - med vores flertal med vores land - at være sammen med de store, at være en del af dem, og at gøre magtstrukturerne til en central måde at regulere den menneskelige adfærd på.
Derfor følger det naturnødvendigt heraf, at magten eskalerer og vil bestemme med magt og økonomi over verden. Det er den bevægelse jeg som dansker er en del af og nu ikke længere kan bære at være en del af. Jeg kan faktisk ikke bære, at mit, land går i krig og at jeg medvirker hertil.
Fortsætter