Page 35 - Bogen Torsvang - En landsby i Hillerød
P. 35
En frihedskæmpers historie - historien om Tonny Hansen 1917-1994
Tonny var en af Røde Kirstines otte sønner på Odinsvej 2. Kirstine arbejdede på Sophienborg Teglværk og var politisk aktiv og en åben og udadvendt person. Tonny blev uddannet murer, og hans svendestykke blev belønnet med bronzemedalje. Han blev tidligt politisk aktiv og medlem af DKU (Danmarks Kommunistiske Ungdom), og var under besættelsen et omdrejningspunkt for DKP i Hillerød og i modstandsbevægelsen i Nordsjælland. Arbejdet bestod ofte i at trykke og uddele illegale blade, herunder Arbejderbladet.
Tonny formåede at skabe et godt samarbejde med husmænd og bønder, hvor modstandsbevægelsen oprettede depoter og gemmesteder mv. Tonny var med til den store BOPA-aktion i Skævinge og Hillerød den 4. april 1943. Desuden sabotage mod et hørskætteri, en hesteskofabrik, en garvesyrefabrik, et dampvaskeri og en karosserifabrik.
Tonny var manden, der om natten kravlede op på Nordstens store skorsten og malede indskriften “For frihed og fred - slå tyskerne ned”. I december 1944 gik det galt, og Tonny blev taget og tortureret på den grusomste måde. Han regnede med at blive henrettet, men kom i stedet til Neuengamme et par måneder og hjem med en af de hvide busser.
Tonny blev efter besættelsen gift med sygeplejerske Cecilie Dybvad Hansen, kendt som Lillemor. Som ældre boede
2
Afsporing af militærtog ved Freerslev hegn
Den 24. marts 1945 hørte Harry Heldt fra Odinsvej 3 et ordentligt brag, da han plukkede skovhindbær langs baneskråningen i Tirsdagsskoven. Toget var lige kørt forbi. Jernbanebladet forklarer:
2 Jørgen Tved: En frihedskæmpers historie, 2009. Der er også en fin artikel af Tim Panduro www.timpanduro.dk.
Tonny på Nyhuse alderdomshjem og døde i 1994.
34