Page 36 - Bogen Torsvang - En landsby i Hillerød
P. 36

    Den 24. marts 1945 var den helt gal. Denne dag havde værnemagten et tog med 33 vogne med enmandstorpedoer og højeksplosive bomber, der skulle fra Hillerød til Frederiksværk, bevogtet af 300 mand militær. Toget overnattede i Hillerød og kl. 13.40 skulle det videre mod Frederiksværk. Det kom også vel afsted, men da det nåede Freerslev hegn sprang en sprængladning under det statsbanelokomotiv, D nr. 819, der fremførte toget. En meter af skinnen væltede, men alligevel kom de første 26 vogne over brudstedet, hvor imidlertid den 27. vogn, en bogiepersonvogn afsporedes og dermed hindrede at de bagved værende seks godsvogne med torpedoer og en personvogn kom videre. Sabotagen var for så vidt ikke effektiv, som de først 26 vogne samme dag kunne føres videre til Frederiksværk og de sidste 6 vogne med et par dages forsinkelse, men sabotagen skabte forvirring ligesom den var med til yderligere at nedsætte tyskernes ikke alt for gode kampmoral.
 Tyske soldater på våbenlageret
Postmand Etlar Hansen, Odinsvej 9, var som ung mand aktiv i modstandsbevægelsen under krigen. Han havde bl.a. gravet en del våben ned i kanten af Tirsdagsskoven. En dag kom nogle tyske soldater og satte sig i skovkanten - lige ovenpå våbnene. De fandt dem heldigvis ikke. For nylig, da Etlars datter skulle sætte nye hækplanter, fandt de et ammunitionslager i jorden og måtte tilkalde politiet for at få det fjernet.
35































































































   34   35   36   37   38