Page 10 - Martin Buber tekster

Etik og Uendelighed - Levinas5
Etik og uendelighed, Levinas, samtaler med Philippe Nemo, 1982. Indledning Peter Kemp
Kan jeg forestille mig at møde den anden, min fjende som menneske ?
Og hvad med de, der som profession har at sørge for indretningen af samfundet og verden. Politikerne.
Hvorledes kan der mægles mellem dem. Derfor kommer deres interesser og krav ind med en anden dimension end de gør i mødet mellem mennesker. Og på den anden side er mødet mellem politikere også et møde mellem mennesker. Dette møde kan skabe bærebølger, som kan skabe løsninger og aftaler.
Kemp kalder det en totalitær tænkning:
Således er europæisk kultur kommet til at lide under den totalitære tænkning, ikke blot til skade for det personlige liv (Kierkegaard), men også skæbnesvangert for det politiske liv: den totalitære tænkende filosof og politiker sætter indretningen af verden som ordnet totalitet over hensynet til de svage, der ikke kan følge med, eller de genstridige, der ikke kan indse, at de skal tilpasse sig.
Om ansigtet
• Det er i ansigtet og ikke mindst udtrykket i blikket, der problematiserer alle forsøg på at undertrykke den Anden, det fordømmer volden og forlanger social retfærdighed.
• Dermed er den person ikke blot en ting, vi kan manipulere med. Han eller hun befinder sig uden for det manipulerbare som den "helt Anden"
• Den tænkning duer kun til at beherske, kontrollere og ensrette, ikke til at begrunde en etik.
• Vellysten er netop en følelse, man gribes af, når man forsøger at trænge ind til det ukrænkelige: "Vellysten er en profanation", siger Levinas. (Profanation - pro=foran, fanum=helligdom - nedværdigende - uden respekt for det hellige) // Og dog forudsætter den adskillelsen. Den sanselige kærlighed ønsker, at den anden forbliver sig selv, og derfor udslukkes vellysten i besiddelsen.
Resten af bogen derefter er også stærk læsning.
5 Steen Notat 2002
Side 10