Page 5 - Martin Buber tekster
P. 5
Jeg-du
Når to mennesker snakker med hinanden, er det ikke en relation, men et forhold, der opstår, og der skabes et såkaldt intersubjektivt rum. Det er ikke længere et subjekt, der betragter et objekt, men der er to subjekter, der fører en fælles samtale. De åbner for sig selv, og lader den anden komme ind i deres subjektive rum, dvs. der skabes et intersubjektivt rum (mellem de to personer).
Eksempel
Ovenstående kan snildt demonstreres med et eksempel: Når en læge snakker med en patient, må lægen konstant skifte mellem at køre Jeg-det og jeg-du med patienten. Eksempelvis spørger lægen: "Sig mig, hvor du har ondt." Dermed er lægen sammen med patienten om at finde en sygdom, og det er en slags intersubjektivt rum, der skabes. Lægen opfatter patienten som en person, som et subjekt. Men straks efter skal lægen bruge sin faglige, medicinske ekspertise. Han/hun måler måske blodtrykket på patienten, tager vedkommendes temperatur eller noget helt tredje. Og ved sådanne undersøgelser er patienten jo ikke mere end et objekt for lægen, der jo bare betragter patienten som en genstand, der skal undersøges (som en geolog kigger på en sten).
Se mere på https://da.wikipedia.org/wiki/Martin_Buber
Side 5
