Page 6 - Martin Buber tekster

Den dialogiske filosofi om jeg og du.
Buber bevæger sig væk fra det at se subjektet som centrum og er inspireret af eksistentialister som Kierkegaard m.fl. idet han siger, at man skal se subjekt og objekt i en sammenhæng. En gensidig relation.
Han arbejder på baggrund af sprog-filosofien og særligt med de to ordpar, som han selv har udviklet, jeg-du og jeg-det. Disse to ordpar forstås som hhv. en subjekt-subjekt relation og en subjekt-objekt relation – jeg-du anses som forholds skabende og danner grundlag for en gensidighed mellem mennesker, hvorimod jeg-det mere skal ses som distancerende og adskillende idet det karakteriseres ved, at menneskene fremhæver forskelle hos hinanden.
Buber arbejder med tre sfærer – hhv. livet med naturen, livet med menneskene og livet med åndelige væsenheder (geistige Wesenheiten), og disse sfærer danner også grundlag for forståelsen af jeg-du og jeg-det.
Der er ingen af de tre sfærer, der er fremmedgørende over for de andre – de kan alle forstås som subjektets relation til det givne – et jeg-du forhold – selvom det umiddelbart synes at være et jeg-det forhold. For eksempel kan livet med naturen ses som både et jeg-du forhold og et jeg-det forhold alt efter hvordan man anskuer det:
I jeg-det forholdet anskuer man for eksempel et træ som en ting, hvorimod man må træde ind i et mere direkte forhold med træet, for at det bliver en jeg-du relation.
Et forhold kræver dog en gensidighed i relationen, og at danne et fællesskab er ensbetydende med, at medlemmerne må engagere sig i gensidige forhold. Sande fællesskaber kræver ansvarlighed og selvbevidsthed af sine medlemmer.
1
1 Steen 3.august 2007
Side 6