Page 34 - Kapitel 8 Diapraxis grundlag 2006

5. Fællesskabers rammer, vilkår og forandring
Den denne model har i praksis vist sig at være vigtig for at forstå, hvordan dialog og forhandling er indlejret i regler og basale behov hos mennesker og fællesskaber.
Den bringer nogle store områder sammen, som hver for sig kan dyrkes og skabe mening: det være sig grundlæggende juridiske tankegange såvel som grundlæggende tankegange omkring virksomheder og medarbejdere og/eller grundlæggende psykologiske forhold samt religiøse drivkræfter.
Kort sagt det som er i spil på et overordnet plan, når fællesskaber fødes, lever og dør. En systematisk og helhedsorienteret måde at anskue blot en brøkdel af det, som mennesker lever med, lever i og af.
Modellen viser, hvordan den sociale ansvarlighed ikke blot udfoldes gennem lovgivning, overenskomster og aftaler, men også hvordan mennesker og fællesskaber kan ændre disse regler enten af den formelle regelvej eller det, som jeg kalder oprørsvejen. Det er i dette dynamiske felt, at det sociale ansvar lever, bliver til virkelighed og fornys
I midten af modellen finder vi til venstre forhandlingsvejen, der har som mål at få en aftale i stand, medens vi til højre finder dialogvejen, der har som mål at skabe gensidig forståelse.
Denne model lægges ud på gulvet og de forskellige elementer præsenteres med den grå overligger som rammen med regler og love, som vi skal rette os efter og som vore dialoger og forhandlinger ofte foregår inden for og må respektere.
Den grå bund præsenteres som fællesskabers basale grund, den grund, hvor mennesker, ansatte og borgere er til stede med deres liv, og som påvirker og
30