Page 12 - Inspirationer fra Lev Tolstoy

Kristendommen, lod ham bevare alle Hedenskabets Attributter, medens Konstantin til Gengæld forlenede Paven med jordisk Magt og Rigdom3.
Fra den Tid at regne har disse Magter, den kristelige og den verdslige, stedse understøttet hinanden i deres Bestræbelser efter at vinde ydre Glans og Herlighed. De Lærde og Præsteskabet i dets Helhed fik nu ikke travlt med andet end med at arbejde hen paa at udstrække Kirkens Magt over hele Jorden; de lod det ene Folk gribe til Vaaben mod og udplyndre det andet, og der var snart intet tilbage af Kristi Lære i Menneskenes Tro og i deres Liv.
Kheltschitski bestrider bestemt, at det kan være tilladt at føre Krig eller at dømme nogen til Døden. Enhver Kriger, enhver "Ridder" er ikke bedre end en Voldsmand, en Røver og Morder. Da jeg saaledes havde gjort Bekendtskab med Kheltsehitskis Anskuelser, imødesaa jeg med Utaalmodighed, at "Troens Net" skulde blive offentliggjort i Akademiets Tidsskrift.
Kheltsehitski fremstiller ganske den samme Sagtmodighedslære, der til forskellige Tider er bleven fremsat af Kvækerne, Mennonitterne og andre reli- giøse Samfund. Han viser, at Kristus forlangte, at hans Efterfølgere skulde være langmodige og sagtmodige, at de skulle tilgive Fornærmelser og elske deres Fjender men aldrig anvende Magt.
Jordens Store maa derimod altid støtte sig til Magten. Kheltschitski gør gældende, at en Kristen ikke blot ikke kan være enten Befalingsmand eller simpel Soldat, men han kan heller ikke have noget med Regeringen at gøre, han kan hverken være Købmand eller Godsejer, men kun Håndværker eller Jordbruger.
Endnu tydeligere er Fordømmelses Dommen over et sådant Forbehold udtalt i de ord, der blev henvendte til Peter, da han vilde sætte sig til Modværge over for den Vold, der udøves mod Kristus (Math. XXVI, 52). Peter vilde jo ikke forsvare sig selv men sin elskede, guddommelige Lærer. Og Kristus forbød ham det rent ud, idet han sagde, at: "alle de, som tager Sværd, skal omkomme ved Sværd".
8