Page 13 - Inspirationer fra Lev Tolstoy

Og desuden: I Tilfælde af, at der blev indrømmet os Ret til at forsvare os med Vold imod den, der har ondt i Sinde mod os, hvor skulde det kunne afgøres med Bestemthed, om det onde, han staar i Begreb med at bringe til Udførelse over for os, dog ikke er mindre end det, vi gør os skyldig i over for ham? Vi lader Forbryderen henrette for at befri Samfundet for ham, men det er os jo dog umuligt at vide, om den hidtidige Forbryder ikke omvender sig imorgen, hvorved Henrettelsen jo bliver en unødvendig Grusomhed fra vor Side.
Vi kaster det Menneske i Fængsel, der efter vor Opfattelse er et farligt Medlem af vort Samfund, men Dagen efter kunde dette Menneske jo ophøre med at være farligt, og hans Fængsling vilde saaledes blive unyttig.
Naar et Menneske ikke er forudindtaget i den ene eller den anden Retning, vil det være muligt at gøre ham selv den vanskeligste Sag begribelig; har han derimod en forudfattet Mening, og er han ganske overbevist om, at han véd meget bedre Besked, vil det som oftest være spildt Ulejlighed at forsøge paa at gøre ham den simpleste Ting begribelig.
Folk er nu så overbeviste om, at de til fulde har den rette Forståelse af Kristi Lære i alle dens Enkeltheder, at de slet ikke vil høre Tale om, at den kan forstås paa en anden Maade. Kristendommen opfattes nu af dem, der følger Kirkens Lære, som en herlig, overnaturlig Aabenbaring, saaledes som den finder sit Udtryk i Trosbekendelsen;
De, der ikke anerkender Kirkens Lære, betragter derimod Kristendommen, saaledes som den fremtræder i den katolske, ortodokse og protestantiske Kirke, som en Lære, der har overlevet sig selv, eller som et interessant histo- risk Fænomen, der ikke kan have nogen Betydning for det praktiske Liv.
Det er Kirken, som skjuler Kristi Lære for de troende;
Det er Videnskaben, som skjuler den for dem, der ikke tror.
Hele Kristi Lære gik ud paa, at Menneskene skulle lære Sandheden at kende, idet han lovede dem, at Sandheden skulle frigøre dem (Joh. VIII, 32).
9