Page 4 - Kristendom og Imperium UF 6

down og hierarkisk i de næste 1700 år. Efterhånden som det "kejserlige sind" tog over, havde religion mindre at gøre med Jesu lære om ikkevold, inklusivitet, tilgivelse og enkelhed, og blev i stedet fuldt medskyldig i selve dominans, magt, krig og grådighed.
Lægteolog og pædagog Verna Dozier (1917-2006) fremhæver nogle af de væsent- lige skift, der fandt sted, da kristendommen blev en imperialistisk religion:
Det er svært for os at forstå, hvad der skete med Guds folk under Konstantin. Kirken fik helt sikkert et pusterum af forfølgelse. . . . Konstantin drømte om at genoprette imperiets ældgamle herlighed, og han mente, at det bedst kunne opnås gennem kristendommen. Konstantin selv blev ikke forandret; kirken var. Det blev den kejserlige kirke. Kristen tilbedelse begyndte at blive påvirket af den kejserlige protokol. Røgelse, tegnet på respekt for kejseren, begyndte at dukke op i kristne kirker. Præsterne begyndte at klæde sig i mere luksuriøse klæder, processioner og kor udviklede sig, og til sidst kom menigheden til at få en mindre aktiv rolle i gudstjenesten.
Vigtigere end noget af dette var imidlertid den slags teologi, der udviklede sig. Evangeliet om gode nyheder til de fattige så nu rigdom og pragt som tegn på guddommelig gunst. Det kommende Guds rige var ikke længere et grundlæggende tema. Efter Eusebius' opfattelse [c. 260-c. 340], kirke- historiens fader, var Guds plan blevet opfyldt i Konstantin og hans efter- følgere. Ud over den nuværende politiske orden er alt, hvad kristne kan håbe på, deres egen personlige overførsel til det himmelske rige. [2] [DM Team: CAC-lærer Brian McLaren kalder denne version af kristendommen for en "evakueringsplan for den næste verden."]
Denne uges meditationer fremhæver, hvordan vi mistede essensen af Jesu budskab, da kirken var på linje med imperiet – og de smertefulde resultater, der fulgte.
[1] The Long Loneliness: The Autobiography of Dorothy Day (Harper and Brothers: 1952), 150.
2